lørdag den 24. maj 2014

Blekinge vandrelaks.

Så er laksesæsonen endnu engang slut for mit vedkomne.
Fik 2 ugers fiskeri deroppe efter vandrelaks.
Det hele startede super godt den første uge med mange 10+ og tre 15+ op til 16,4kg samt en rigtig stor laks som til sidst stod tungt under båden indtil krogen desværre rettede helt ud. Øv.
Sejlede frem for at løfte den via linepres, desværre røg den af.
Den skulle sikkert have været genudsat, men ville gerne lige ha vejet den. :-)
Anden uge var ikke nær så givtig da der var noget længere mellem huggene. Men vi fik nu fint med laks hver dag, snitvægten var dog mindre end første uge.
Fedtfinne laks var ca 7:1, så mange laks måtte retur.
Særligt da coast guard skibet flere gange i perioden søsatte en særdeles hurtig Hydrofoil RIP som pludselig lå ved siden af os og kontrollerede fangsten for fedtfinne. Vi havde dog intet at frygte.



Lækker vandrelaks som tog nogle heftige udløb.



Denne havde vi flere gange besøg af. Læg mærke til kontrolfartøjet.



"Der" fik jeg lige hjemve...

Godt mæt af mange vilde fights og skrigende tekota er båden nu rigget af for fiskegrej, vasket og poleret, motor blev serviceret i karlshamn, da den havde lidt ubetydelig knas med en termostat.
Så skivet er nu helt klar til sommerhygge med familien.

Ps. Vi så to teenage knægte i en jolle lande en rigtig stor laks v. tarnö rev, de drønede omgående i land, så fik ingen melding om størrelsen, men den fyldte det store net gevaldig godt ud, anslår den til ca. 20kilo.

Ingen kommentarer: